Fri fragt ved køb over 595,- i DK Gratis ombytning i vores butik E-mærket webshop minecookies.org Cookiemærket webshop
 

Alt du skal vide om smykkesten i 2020

Smykkesten er skabt for millioner eller milliarder år siden, afhængig af den valgte sten, hvis den er mineralsk. Hvis den er organisk behøver den ikke at være skabt for så mange år siden.

En sten skal opfylde 3 kriterier for at den kan være ædel (ædelsten) 1) skønhed 2) sjældenhed 3) holdbarhed.

Tidligere omtalte man stenene som hel ædelsten eller halvædelsten. For helædelsten var den mest anvendte definition rubin, safir, smaragd og diamant, siden kom chrysoberyl, opal og perle til. Så blev begrebet halvædelsten indført for de smykkesten der havde en hårdhed på under 7 på Moh-skalaen.

Denne definition med 7 i hårdhed gjorde at perle og opal ikke længere var helædelsten.

Nu har den internationale juveler organisation (CIBJO, the World Jewellery Confederation) afskaffet begrebet halvædelsten og erstattet det af begrebet smykkesten. Så begrebet dækker nu både det tidligere helædelsten og halvædelsten.

De fleste ædelstene har en smuk farve og er gennemsigtige (transparente), stenene kommer bedst til deres ret, når en lysgennemstrømning spiller i stenen og er med til at give stenen liv.

Vores klode blev skabt for cirka 4,5 milliarder år siden, de geologiske forhold ændrer sig hele tiden. Fastlands- og oceanskorpen bevæger sig hele tiden, nogle steder glider skorperne fra hinanden, andre steder støder de sammen. Både bjergkæder og vulkaner dannes, der hvor fastlands- og oceanskorpen støder sammen. En stor del af ædelstenene opstår, når den smeltede masse fra jordens indre bliver kølet af, under tryk. Ved vulkanudbrud og andre forskydninger af jordskorperne gør, at nogle af stenene kommer op til jordens overflade.

Andre sten er dannet i jordens hulrum på grund af foldninger i jordskorpen (bjergkæder), når skorperne forskydes fra hinanden og løftes op. Vand blandet med mineralsalte fra de omkringliggende områder vil trænge ind i hulrummene og med tiden udkrystalliseres og derved danne f.eks. akvamarin, topas eller turmalin.

Det videnskabelige studium af smykkesten kaldes gemmologi.

Hver smykkesten er dannet af hver sit mineral. Hvert mineral tilhører sin egen krystal form:.

1) Det kubiske Smykkesten
2) Det tetragonale Smykkesten
3) Det hexagonale Smykkesten
4) Det trigonale Smykkesten
5) Det orthorhombiske Smykkesten
6) Trikline Smykkesten

Hver krystalform reflekterer lyset forskelligt igennem mineralet, og mens mineralet bliver dannet, vokser hvert krystal også forskelligt.

Resten af denne beskrivelse vil tage udgangspunkt i den krystallets form og blive beskrevet i denne rækkefølge.

Til hvert krystal hører bestemte smykkesten og et metal der farver stenen i hver sin smukke farve, men metallet farver ikke alle sten i samme farve. F.eks Krom giver Rubinen sin røde farve, og krom giver smaragden sin grønne farve.

Flg sten tilhører: (hårdhed 10 på Moh-skalaen er den hårdeste sten)


  1. Det kubiske: f.eks. diamant (Hårdhed 10), granat (Hårdhed 7-7,5), spinel ( Hårdhed 8). lapis-lazuli (hårdhed 5-6)
  2. Tetragonale: Zirkon (hårdhed 6,5) Tugtupit (hårdhed 6)
  3. Hexagonale: f.eks. Berryl, smaragd, aquamarin, morganit (hårdhed 7,5-8), Apatit (Hårdhed 5)
  4. Trigonale: f.eks Turmalin (hårdhed 7), rubin, safir (hårdhed 9), mange kvarts art: Praisolit, tigerøje, bjergkrystal, aventurin, calcedon, agat, citrin (hårdhed 7)
  5. Orthorombiske: f.eks topas, Chrysoberryl (Hårdhed 8,5), alexandrit (Hårdhed 8,5), peridot (Hårdhed 6,5), tanzanit (Hårdhed 6,5) Topas (hårdhed 8)
  6. Trikline: f.eks. Turkis (Hårdhed 5,5-6), Månesten (Hårdhed 6), Labradorit (Hårdhed 6), Amazonit (hårdhed 6)
  7. Monokline: f.eks. , spectrolit (Hårdhed 6), jadeit (Hårdhed 6,5-7), nefrit (Hårdhed 6,5)
  8. Amorf: Opal (hårdhed 6)
  9. Organiske materialer: Skildpaddeskjold, Elfenben, Jet, Koral, Ibenholt, Rav

Hårdheden på stenen har betydning for hvor hurtigt stenen kan blive skadet, enten ved ridser, skrammer eller går i stykker, men det kan man forhindre ved at lave en fatning på stenen, der passer til de egenskaber og den hårdhed som stenen har.

Jo hårdere (eller sagt på en anden måde, jo tættere på 10) jo hårdere er stenen, jo mere kan stenen tåle af stød m.m., så hvis stenen skal bruges til hverdag er den mest holdbare sten diamanten, men andre sten kan også sagtens anvendes.

Diamant: (kubisk krystal)

Det er verdens hårdeste sten, den findes i alle farver og alle former. Diamant krystallet er dannet af kulstof, et af de mest almindelige grundstoffer. De fleste diamanter er svagt gullige eller brunlige, som skyldes tilstedeværelsen af kvælstof, hvis de er blålige skyldes det bor. For mange milliard år siden krystalliserede kulstoffet sig og dannede diamanter under jordens overflade ca. 150-200 km, ved meget varme 900-1300 grader C og ved 45.000 til 60.000 atmosfæres tryk.

Diamanter brydes i 3 typer minedrift
1. nær jordoverfladen eller i underjordiske miner

2. Marine minedrift, det betyder at typisk (De Beers har) minedrift på havets bund eller længere nede i havbunden

3. ved flodlejer kan minedriften også forekomme, da materialet er aflejret ved erosion (erosion er der hvor vind og vejr slider på overfladen).

Normalt findes der ca. 1 carat diamanter i ca. 3 tons jord, grus og sten-blanding. Kun 20-25 % af de fundne diamanter kan anvendes til smykkefremstilling, resten bliver brugt i industrien til bl.a. diamantskæring og som slibemateriale.

Diamanter måles i de 4 C-er.

Carat

Cart angiver vægten på stenen. 1 carat vejer 0,2 gram. Store diamanter er yderst sjældne kun 3-5% af alle fundene er større end 1 carat, en diamant mister typisk ca 50% af sin vægt ved at blive slebet.

Color

Color angiver farven på stenen normalt er det kun de hvide og svagt gule (også kaldet de farveløse diamanter), der angives med enten den danske skala eller den internationale skala Gia.

De farvede diamanter måles på en anden skala, efter hvor intens farven er overalt i stenen eller om der er visse zoner i stenen, som ikke er så intense i farven.

Disse metaller giver diamanten forskellige farver:

Gul eller orange = Kvælstof
Dyb blå = Bor
Blålige = Brint
Røde = Ofte deformiteter i atomet
Sort = Jernoxid

De intens farvede diamanter er så sjældne, at der kun findes 1 carat ud af 10.000 carat. Så prisen på de intens farvede diamanter er væsentligt dyrere end på de hvide eller hvidlige.

Cut

Cut er hvordan diamanten er slebet.

Når diamant-sliberen får stenen i hånden bliver det altid vurderet, hvordan den kan slibes bedst muligt for at opnå størst mulige skønhed af stenen eller den højst mulige pris, dette C kaldes for stenens kvalitetsfaktor.

Dette C er det eneste, der har med den menneskelige kunnen at gøre, det kræver meget stor rutine at udregne hvordan stenen skal slibes for at opnå enten prisen eller skønheden bedst muligt. I dag kan computeren hjælpe sliberen med at udregne, hvad der er muligt med hver sten.

Facetterne i stenen bliver altid udregnet således at den højst mulige refleksion af lyset kan opnås. Der er flere måder at måle diamantens skønhed;

1) Ilden i stenen hedder dispersion, det er stenens evne til at kunne spalte det reflekterende lys inde i stenen i mange farver.
2) Brillans er stenens evne til at vise overflade glans fra de bagerste facetter, der kan virke som spejle.

80-90% af diamanterne bliver slebet runde til brillanter. Brillanten skal have bestemte mål i forhold til hinanden for at stenen får den størst mulige skønhed.

En perfekt brillant er:

A diameteren på stenen, sættes til 100%
B tavlen er 57,5 %
C overdelen eller kronen er 14,6 % hoved facetter og stjerne facetter sidder
D rondisten
E underdelen eller pavillion er 43,1%
F Culetten er spidsen på pavillion
G dybden på stenen

Hvis disse % ikke overholdes på stenen bliver refleksionen (hverken brillans eller ild) inden i stenen ikke optimal, hvis dybden eller pavillionen bliver for stor bliver stenen mørk i midten, hvis den bliver for lille bliver den for lys.

Derfor har nogle af de internationale certificeringsbureauer indført flere beskrivelser end blot de 4 C’er Der findes flere bureauer GIA – HRD – IGI - AiG mm. nogle er mere anerkendte end andre.

Beskrivelsen i dette diamant certifikat kan man aflæse de forskellige % forhold til hinanden, men samtidig får man flere informationer om bl.a symmetri, polering mm.

På større sten vil vi altid anbefale, at der er udstedt et certifikat.

Clarity

Clarity angiver klarheden på stenen, altså om der er indeslutninger/urenheder inde i stenen. Jo renere stenen er jo dyrere bliver den selvfølgelig. Jo færre indeslutninger der er i stenen jo nemmere brydes lyset i stenen.

FL kan ikke ses med en lup på 10 gange forstørrelse. Pi kan ses med det blotte øje.

Granat (kubisk krystal)

Krystallet kan være 15 forskellige silikatmineraler.

Granat forekomster er i de metamorfe bjergarter, det vil sige de bjergarter der ved temperatur-forandring og/eller trykændring kan ændre på mineralet, altså der hvor jordpladerne dannes. Granat forekomsterne kan også forekomme i magna-bjergarterne, altså i de opsmeltende bjergarter fra vulkaner.

Granaten findes i alle farver bortset fra de blå nuancer.

Der findes følgende granater:

Almandin, det er en relativ sjælden sten, mange almandiner kan minde om rubiner, men andre farver kan sagtens forekomme orangerød eller rødviolet. Farven skyldes forekomsten af jern i aluminiums-silikatet.

Pyrop er den de fleste kender fra Bøhmen, som den blodrøde, men den kan også have skær af orange, gul eller violet. Farven skyldes forekomsten af Magnesium i aluminiums-silikatet.

Rhodolit er en blanding mellem almandin og pyrop, farve er som regel rød.

Spessartin er gul-orange eller rød-orange, mandarinen er mere kostbar end de andre farver. Farven skyldes mangan i aluminiums-silikatetet.

Grossular kan være gul, orange, brunlig og grønlig nogle af disse kan have blonde eller fjerlignende indeslutninger. Farven skyldes forekomsten af kalcium i aluminiums-silikatetet.

En underart af Grossular er Hessonit, som er gylden eller rødorange, den mest eftertragtede farve er honningfarve med skær af orange. En anden underart kan være hydrogrossular som findes i jadegrøn eller turkis-grøn eller hvid eller grå ikke alle hydrogrossular granater behøver at være gennemsigtige.

Tsavorit er næsten smaragd grøn, denne sten kan være dyrere end smaragden, årsagen er det en er mere sjælden. De fleste tsavoritter er under 2,0 ct, stenen kan forekommer i en mere gullig version.

Andradit nogle sten er gennemsigtige andre er ikke. Den mest kostbare variant hedder demantoid og har næsten samme farveskala som tsavoritten, en god demantoid kan have en ild, der overgår diamantens. Melanit er ikke en gennemsigtig sten, farven er mørkebrun eller sortrød.

Uvarovit er en dyb smaragdgrøn sten, som sjældent er stor. De lidt større er ikke gennemsigtige og har mange indeslutninger. Farven skyldes kalcium i krom-silikatet.

Spinel (kubisk krystal)

Spinellen blev først fundet som selvstændigt mineral for 150 år siden.

Spinellen er ligesom granaten en sten, der nemt lader sig blande i krystallet aluminiumsoxid enten med jern, mangan, magnesium, zink eller krom. Når spinellen er rød eller orange er det krom, som krystallet indeholder, når det er jern bliver den blå, kobolt gør dem klare eller lysere blå. Spinellen kan være helt gennemsigtig, men behøver ikke at være det. Spinellen kan have mange farver såsom gul, grøn, brun, sort, hvid, blå og rød, den er sjældent violet.

Tidligere blev spinellen forvekslet med rubin og safir, da farven, glansen og mineralet er aluminiunsoxid hos begge sten, så har de stor lighed. Hos spinellen er krystallet kubisk, hos rubin og safir er krystallet trigonalt. Som rå sten har spinellen spidse dobbelt pyramider, rubin og safir er sekskantede. Spineller kan have en flot klarhed, men de overgår ikke rubinen i dens farve. Rubin og safir beskrives længere nede (Korund)

Nogle af de mest berømte spineller bliver kaldt rubiner, da man tidligere troede at de var rubiner f.eks. ”black prince´s ruby” 170 ct eller ”Timur ruby”352,5 ct, som begge er isat de engelske kronjuveller. Den størst spinel, der er fundet, er ”Samarian”500 ct spinellen, den tilhører de iranske kronjuveller.

Lapis-Lazuli (kubisk krystal)

Lapis-Lazuli er overvejende det blå silikatmineral. Lapis-lazuli findes i blå og lilla farver, Lazuritten giver den intense blå farve og pyritten er det gyldne glitter. Jo mindre pyrit jo mere kostbar bliver den. Stenen er ikke særlig hård, så derfor tåler den dårligt stød og tryk.

Lapis-Lazuli blev tidligere brugt til at købe sig frelse i den kristne kirke ved at donere kirkeudsmykninger i lapis og guld, jo dyrere jo mere frelse.

Zirkon (tetragonale)

Zirkonen har høj refraktion, som betyder at lysstrålen, når den rammer stenen, ændrer strålen retning. For zirkonen betyder at den får meget ild. Ild er evnen til at spalte lyset i mange farver.

Zirkonen har højere refraktion end diamanten. Men desværre er hårdheden ikke den samme, diamanten har en hårdhed på 10 og zirkonen på 6,5, hvilket betyder at zirkonen, nemmere får ridser eller skrammer og derved mister noget af glansen. Zirkonen er et sjældent grundstof.

Nogle zirkoner har ofte spændingsfjer som indeslutninger, der ligner boomeranger, samtidig kan de indeholde radioaktive grundstoffer (Uran og Thorium)

De Zirkoner, som normalt anvendes til smykker, har stenen selv nedbrudt radioaktiviteten. Vi kalder det, at stenen er blevet amorf, som betyder at sten ikke har en bestemt ydre eller indre form altså krystalstrukturen er ødelagt.

Man kan stoppe denne nedbrydning ved at opvarme stenen. Men det kalder vi en behandlet sten og ikke naturlig sten.

Zirkoner findes i farver som hvid, blå, gul, grøn, brun og orangerød.

Zirkoner har tendens til at være mælkede, nogle zirkoner kan have en blå farve og bliver den drejet rundt kan den se grøn ud, det skyldes mineralets tetragonale struktur.

Tugtupit (tetragonale)

Mineralet er af sodalitgruppen, men den indeholder også beryllium.

Tugtupitten er sjælden. Den er fundet ved Narsaq i Grønland, på Kola-halvøen i Rusland og i Mont Hilaire i Quebec i Canada.

Tugtupit ligner en granitsten med en fluorescerende effekt af lyserøde, mørkerøde eller hvide effekter, når sollyset rammer stenen bliver farverne forstærket. Når den så har ligget lidt i én skuffe blegner farverne igen.

Beryl (hexagonale)

Når beryller vokser i det hexagonale system bliver mange af dem til lange 6-kantede stave. Beryllen er allokromatisk, som betyder at de sjældent er helt ensfarvede igennem hele krystallen eller staven, nogle gange er den ene ende af staven helt lys, mens den anden ende er meget farve intens. Beryller kaldes også for cyklosilikater, da krystallerne er bundet sammen af ringe. Netop på grund af beryllens krystalstruktur slibes de fleste også lange rektangler eller lange ellipser.

Afhængig af hvilket metal, der farver beryllen i mineralet hedder stenene noget forskelligt:

Krom gør beryllen grøn, så hedder den Smaragd, kun hvor det er krom er det en smaragd, krom giver dybden i farven, samtidig gør krom stenen skrøbelig, som kan give smaragden indre revner eller uklarheder. Disse indeslutninger kaldes ofte for urtegården i smaragden. På grund af denne urtegård i smaragden bliver stenen skrøbelig, hvilket betyder at den er mere sart end en diamant, det kan man kompensere for enten ved at være mere påpasselig med stenen eller ved at give den fatning, som omslutter stenen mere.

Smaragden er en yderst sjælden sten, da beryl og krom sjældent forekommer de samme steder på jordkloden. Da smaragden er mere sjælden end diamanter er den oftest mere kostbar. De fineste smaragder er den græsgrønne farve, nogle med et let blåligt skær.

Vanadium gør også beryllen grøn, så hedder stenen en grøn beryl, denne sten har ikke den samme intense farve som smaragden.

Jern og titan gør beryllen blå, så hedder stenen en Akvamarin, farven vil være de havblå farver, men kan også være næsten helt hvide. Akvamarinen er pleokroiske, hvilket vil sige at den kan have forskellig farve ved at blive drejet rundt.

Akvamarinen er mere farve-intense end de andre beryller, det betyder at de ikke har så mange forskellige farvezoner, som andre beryller. Der kan forekomme indeslutninger i akvamarinen, nogle af disse indeslutninger kaldes ”regn”.

Akvamarinen kan ved påvirkning af sollys falme noget. De himmelblå farver er de kostbareste, derfor udgør de ca 90% af handlen. De bedste akvamariner bliver facetslebet, for at de kan opnå den bedste lys-refleksion gennem stenen.

Morganitten er lyserød, pink, ferskenfarvet, laksefarvet, sart rosa og violette toner, farven skyldes mangan. Normalt er der ingen indeslutninger i morganitten, men farvezoner kan forekomme.

Goshenit er beryl uden andre grundstoffer, så stenen er så godt som farveløs. Facetteret kan goshenitten anvendes, som diamant, da den har stor brillans.

Rød beryl er den mest sjældne beryl farven er kraftig rød til den lyse hindbærrøde og farven skyldes mangan. På grund af stenens sjældenhed er den kostbar.

Turmalin (Trigonale)

Ligesom granaten har turmalinen mange varianter. Stenen indeholder altid silicium, aluminium og bor. Turmaliner bliver klassificeret ved farven og ikke ved den kemiske sammensætning. Mange af stenene udviser polaritet, det vil sige at stenen ikke har samme egenskaber med hensyn til farve, elektriske egenskaber og krystalform over hele stenen. Grønne turmaliner er de mest udbredte, derefter kommer pink og røde. Turmalinen kan både være transparente og opakke (gennemsigtig og uigennemsigtige).

Turmaliner angives altid med farve (ex rød turmalin, blå turmalin, grøn turmalin) undtagen er dog på de allerede navngivne turmaliner. Turmalin kan også forekomme med flere farver i samme sten, de er mere sjældne og endnu mere sjældne uden indeslutninger i stenen, farvefordelingen og kemi skyldes forandrede forhold under tilblivelsen af stenen.

Den grønne turmalin kaldes for Verdelit og findes i nuancer fra lys gul til dyb mørkegrøn.

Den rubinrøde til den heftige pink kaldes for Rubelit. De mest værdifulde er røde uden antydning af brun. En sjælden rubelit kan skifte farve fra rød i dagslys og orange i kunstigt lys, som skyldes lænden af lydbølgerne i dagslys og kunstigt lys.

Paríba-turmalin er blå til blågrønne også kaldet Indigolit. Den rene safirblå er den mest kostbare.

Korund (Trigonale)

Korund er et aluminiumoxid, stenen findes i alle farver, da det farvegivende stof findes i så små mængder, at det ikke ændrer på korundens kemiske formel.

Lige som med diamanterne skyldes det forskellige metaller der giver korunden farve:

Krom giver stenen en rød farve

Titan giver stenen en blå farve

Jern giver stenen en grøn, gul eller brun farve

Vanadium giver stenen en orange farve

Når korunden er rød kaldes den for en Rubin, alle andre farver kaldes for Safir.

Korunden kan have flerfarvethed i samme sten, så når stenen drejes, kan den vise en anden farve.

Safiren er den mest spirituelle sten af alle. Der er forbundet meget overtro med denne sten, lige fra at kunne kurerer øjensygdomme til at farven er hellig, da den blå farve minder om himlen.

Korunder er velegnede til de fleste slibninger, men det gælder om at få den bedste farve intensitet og den største brillans i stenen, så derfor slibes tit med forskellige metoder. Ikke gennemsigtige sten slibes tit med den runde cabochon slibning, som fremhæver stenens optiske egenskaber.

De mest værdifulde rubiner den mættede, dybe, glødende røde farve med en anelse af blåt, denne farve kaldes dueblod. Tidligere kom de fleste rubiner i den farve fra Burma (i dag Myanmar), alligevel kaldes den for burmarubin stadigvæk.

Safirer forekommer oftere end rubin, både fordi det kun er krom der farver rubinen og mange andre metaller farver safir. Korunden kan have indeslutninger, der ligger så regelmæssigt så det i sig selv danner et mønster, ligger dette med vinkler på 120 grader, kaldes stenen for en stjernesten, disse stjernesten slibes altid runde altså som cabochon.

Kvarts (Trigonale)

Kvarts kan som smykkesten optræde i mange varianter derfor er de blevet opdelt i grupper, der er mere ens: De groft krystalliserede kvarts disse sten dannes i årer eller lommer i bjergarter. Krystallerne kan være både gennemsigtige og uigennemsigtige. De gennemsigtige til knapt gennemsigtige er: Bjergkrystal, Citrin, ametyst, røgkvart. De ikke gennemsigtige er: Aventurin.

Bjergkrystal er farveløs og er ren kvarts. Bjergkrystallet kan indeholde indeslutninger, som er rutilnåle eller turmalinnåle. Bjergkrystal har tidligere været anvendt til krus, altergenstande, figurer, pokaler, lysestager, de romerske læger anvendte det også som brænderglas til at brænde sår sammen.

Ametyst er blålig-violet til rødlig-violet. Krystallet kan både være gennemsigtig til uigennemsigtig, farven opstår når naturligt radioaktivitet rammer kvartskrystaller, der indeholder lidt jern, farven kan inden for samme sten variere en del, nogle gange som bånd.

Ametysten kan falme i sollys, men det er sjældent. Tidligere troede man at ametyst beskyttede mod fuldskab, forklaringen er at man lod tjenerne fylde vand i glassene med ametyst, det lignende vin ”vand blev til vin”.

Citrin er gul til brunlig-orange, farven skyldes tilstedeværelse af jern. Den mest værdsatte farve er den mørk gyldne eller orangegul. Citrin er forholdsvis sjælden.

Ametrin er violet i den ene side og gul i den anden side.

Rosakvarts er rosafarvet og skyldes titan og en binding af jern. Rosakvarts kan også indeholde rutilnåle og blive til en stjernesten.

Røgkvarts er lys- til mørkebrun til grålig-sort, farven skyldes aluminium. Der er store forekomster af røgkvarts, hvilket gør stenen billigere.

Prasiolit (porregrøn) er grøn til gulliggrøn. Farven skyldes jern. Stenen er yderst sjælden.

Aventurin er halv gennemsigtig farven er grøn, farven skyldes indeslutninger af små flager mineralkorn såsom glimer og hæmatit, stene kan være gyldne, rødlige, grønne eller blå.

Blå kvarts er blå og farven skyldes indeslutninger af hornblende og refleksion af rutilnåle. Mineralet er dumortierit.

De finkornede krystalliserede kvarts er sjælden klar, da stenen består af en fint kornet masse af krystaller tit er denne masse lagdelt i bånd. Agat er en båndet sten, hvor lagene har en udbredt båndstruktur. Agaten dannes i hulrum efter gasbobler i den vulkanske lava. Farven kan være hvid, grå, brun, gul, orange, pink, rød, sort og sjældent sort.

Kalcedon er halv gennemsigtig med en stråleformet fiberstruktur. Farven er lysegrå til mørkeblå. De helt ensfarvede i lyseblå er det mest eftertragtede.

Krysopras er også halvgennemsigtig til næsten uigennemsigtig. Farven er gullig grøn til æblegrøn, farven skyldes nikkeloxid. Krysopras slibes altid runde (cabochon).

Mosagat er næsten gennemsigtig og svagt farvet, indeslutninger er meget varieret i form og minder oftest om plantestruktur.

Onyx er enten halv gennemsigtig eller helt uigennemsigtig med helt lige eller parallelle sort, brune eller hvide lag. Stenen slibes som regel kun i den ene farve.

Karneol er halv gennemsigtig i gulorange, orangerød, brunligrød eller brunlig orange. Farven skyldes jernoxid.

Krypo-krystalisk er et mineral, der kun ved hjælp af mikroskop kan erkendes som krystal.

Jaspis er halvgennemsigtig til helt uigennemsigtig, Farven kan være rød, gul, brun, grøn , hvidlig, grålig eller sort. Jaspis er blevet brugt til udskæringer eller som vokssegl.

Tigerøje, okseøje, falkeøje

Øjestenene er halv gennemsigtig eller helt. Stenene kan have en katteøje-effekt, som skyldes en asbestlignende fibre uden af fibrenes oprindelige former blevet omdannet.

Tigerøje har farven brungylden til rødligt brun
Okseøje har de rødlige farver
Falkeøje har farverne blålig-grønne

Chrysoberyl (Ortorhombisk)

Mineralet er et beryllium-aluminium-oxid eller beryllium-aluminat. Farven er bleggul, gylden, gulgrøn, grønlig-brun. Stenen kan være gennemsigtig eller helt mat. Inde i stenen kan forekomme rutiler i bestemt mønster, så stenen danner en fantastisk katteøje effekt, på nogle sten er effekten så kraftig, at det næsten virker som om katteøjet bevæger sig hen over stenen.

En anden chrysoberyl er Alexandrit, stenen har den egenskab, at den i dagslys er grøn og i kunstigt lys er den rød. De bedste alexandritter er i dagslys næsten smaragdgrønne. Alexandritter er mere sjældne end smaragder. Årsagen til farveskiftet er at dagslyset har kortere lysbølger end kunstigt lys har.

Olivin (Ortorhombisk)

Er et blandings mineral af fayalit og fosforit, farven er hvid, gul, grøn, grå og brun. Peridot er en variant af olivin og består mest af fosforit eller magnesiums-jern-silikat. Farven på en peridot er normalt over i de æblegrønne til græsgrønne nuancer, og skyldes jern. Det siges at Kleopatras (de gamle egyptiske faraoer) smaragder i virkeligheden er peridoter.

Zoisit (Ortorhombisk)

Er et kalcium-aluminium-silikat de fleste er ikke gennemsigtige. Farven er grå, hvid, bleggrøn. I 1825 fandt man den ikke gennemsigtige Thulit i Norge, den mest berømte er den rosenfarvede.

Den vigtigste zoisit er den gennemsigtige Tanzanit. Farven på tanzanitten er blåviolet, som skyldes spor af vanadium. De første tanzanitter blev fundet i 1967 ved foden af Kilimanjaro i Tanzania. Tanzanitten udviser pleokroisme, det vil sige flere farver afhængig af hvordan man vender stenen, Tanzanitten er 1.000 gange så sjælden som diamanten. Så tanzanitten er ikke en billig sten.

Topas (Ortorhombisk)

Er et mineral af floursilikat og aluminium. Topas kan forekomme i alle farver. Den blå farve skyldes jern og den orange og røde skyldes krom. Topas tåler ikke pludselige temperaturændringer, så kan den spalte og dele sig. Brune topasser falmer i solen og bliver blå i løbet af nogle dage. Når topassen opvarmes udviser den pyroelektricitet, det vil sige at overfladen får elektriske spændinger.