KURV

 
 

Forsendelse !

Altid gratis forsendelse i Danmark.

Send kurv

Kurven er tom
Diamant Udskriv Email
Søndag, 13 April 2008 13:30
Brillantslebet diamantDiamant er et gennemsigtigt mineral bestående af kulstof. Diamant er det hårdeste kendte mineral og kan derfor kun slibes med sit eget pulver. Diamanter er dannet i over 150 km dybde under et enormt tryk.
En stor del af verdens diamanter kommer fra Sydafrika og Congo, men også Sibirien, Indien og Brasilien er store producenter.

Som ædelsten kan diamanter være af høj værdi og bruges typisk til smykker. Diamanten prissættes ud fra det, der på engelsk populært kaldes de 4 C'er, nemlig:

Carat (Karat) Diamanters størrelse angives i carat.
1 karat = 0,20 gram
Selvom du kan gå ind i enhver juvelér forretning og se masevis af smykker med glitrende diamanter, er diamanter sjældne. Langt de fleste diamanter er for urene til brug i smykker og anvendes derfor i industrien som skære- eller boremateriale.
Under en tredjedel af de diamanter der mines, er af en kvalitet der kan bruges som ædelstene,
Rundt regnet skal der mines 1 million diamanter for at finde en enkelt diamant der efter slibning er på 1 carat. For at finde en diamant på 2 carat, skal der mines omkring 5 millioner diamanter.
Derfor stiger prisen på diamanter betydeligt i takt med størrelsen.

Clarity (Klarhed) Næsten alle diamanter indeholder små partikler, som er kommet ind i diamanten, da den blev skabt fra naturens hånd. Hovedreglen er, at jo færre partikler der er i en diamant og jo mindre partiklerne er, jo højere er prisen. Det skyldes, at partiklerne dels kan være med til at begrænse den måde som diamanten kan slibes på, og dels at partiklerne kan være med til at ødelægge lysgennemstrømningen i diamanten, så den bliver "grå" eller kedelig at se på.
Clarity inddeles således:
IF (internally flawless) : Lup ren, ingen indeslutninger
FL (flawless): Lup ren, ingen indeslutninger
VVS ( very, very small inclusions): Meget, meget små indeslutninger
VS (very small inclusions) : Meget små indeslutninger
SI (small inclusions): Små uklarhedder
P (piqué): Uklarheder, synlige for det blotte øje.

Usleben diamantColour (Farve) Diamanter findes i alle mulige farver, men langt de fleste er svagt gullige eller brunlige. Helt klare diamanter er mere sjældne, og derfor også dyrest.
På internationalt plan er der fastlagt forskellige diamant nuancer, og derpå udviklet farve kort. Dermed vil en diamant i farven ”River” købt i fx USA have samme farve, som var den købt i Danmark. 
Fantasy-diamonds er diamanter, som har en helt speciel farve, eksempelvis blå, rød eller pink. De er ekstremt sjældne, og derfor også meget kostbare. Mange af de kostbareste og mest kendte diamanter i verden er fantasy-diamonds.
Diamanter kan farves kunstigt. Dette kan være ganske flot, men pas på ikke at lade dig narre til at tro du køber en sjælden diamant, der i virkeligheden blot er blevet farvet.

Betegnelser Beskrivelse
River Sjældneste hvid
Top Wesselton Sjælden hvid
Wesselton Hvid
Top Crystal Svagt tonet hvid
Crystal Let tonet hvid
Top Cape Tonet hvid
Cape Let gullig
Light yellow Gullig
Yellow Let gul

Usleben diamantCut (Slibning): Uden slibning er diamanten bare en almindelig kedelig sten uden den helt store interesse. Det er slibningen som bringer skønheden frem i diamanten. Derfor har slibningen afgørende indflydelse på diamantens værdi.
Diamanter kan slibes på flere måder. Den mest værdifulde er brillantslibning som giver diamanten 56 facetter samt top og bund. Dermed kastes lyset tilbage i et vald af vinkler, hvilket får diamanten til konstant at glitre.

Til sidst taler man sommetider om det 5. C, nemlig Confidence; Tillid. Det kræver meget stor erfaring at prissætte diamanter korrekt. Derfor er du som almindelig kunde nødt til at have tillid til sælger. Du har ikke selv nogen umiddelbar mulighed for at afgøre, om sælger er oprigtig. Derfor er tilliden mellem køber og sælger en vigtig faktor, specielt fordi handel med diamanter kan omfatte store beløb.
Undgå at købe diamanter i butikker du ikke har 100% tillid til. Handler du online er det en god ide at vælge en forhandler der har en fysisk butik, og som har en faglig viden om diamanter.

 

Hvis du skal have vurderet en diamant rigtigt er det udelukkende en gemeolog der kan gøre dette, og det er en længere proces.



 

Min Guldsmed Nærum

Nærumvænge Torv 21
  2850 Nærum
  Tlf: 45 80 60 04

Mandag–Fredag
9.30-18.00
  Lørdag 10.00-15.00

Min Guldsmed Helsingør

Stengade 27
3000 Helsingør
Tlf: 49 21 07 50

Mandag-torsdag
10.00-17.30
Fredag 10.00-18.00
Lørdag 10.00-14.00

--------------
Første+sidste Lørdag 10.00-15.00


Min Guldsmed Herlev

Herlev Hovedgade 113
2730 Herlev
Tlf: 44 94 13 36

Mandag   9,30 - 17,00  **

**(se hvilke dage under butikken)
---
Tirsdag -Torsdag  
9,30 - 17,00
Fredag 9,30 17,30
---
Lørdag 10,00 - 14,00 
**

**(se hvilke dage under butikken)


Guldsmede Værkstedet

Nærumvænge Torv 21
2850 Nærum
Tlf: 45 80 60 04
mathias@minguldsmed.dk

Kontakt Mathias
eller personalet i butikken for aftale.